Vilkår for anvendelse af brugerkonto

Anvendelsesvilkår 

Indledning 

NemLog-in spiller en central rolle i Danmarks digitale infrastruktur ved at gøre det muligt for danske borgere og virksomheder at logge ind på offentlige selvbetjeningsløsninger.  

Som offentlig myndighed tilgår mange af kommunens medarbejder systemer, hvor der kræves login med en erhvervsidentitet, som sikrer, at personen er berettiget til at logge ind i pågældende system. 

Identitetssikring 

For at sikre os, at erhvervsidentitet kun oprettes til den korrekte person, og at evt. elektroniske identifikationsmidler kun tilknyttes den korrekte person, beder vi dig om at autentificere dig med dit personlige MitID i følgende situationer: 

  • Ved accept af disse betingelser i forbindelse med tildeling af erhvervsidentitet 

  • Ved tilknytning og ibrugtagning af elektronisk identifikationsmiddel – f.eks. OS2Faktor app 

  • Når du tilgår selvbetjeningsportalen, hvor du bl.a. kan nulstille dit password og midlertidigt spærre din erhvervsidentitet 

OS2Faktor Login 

Skive Kommune anvender systemet OS2Faktor Login til sikring af en brugers såkaldte sikringsniveau i forbindelse med login til systemer, som kræver dette. 

OS2Faktor Login opbevarer oplysninger om dig (personnummer (cpr), navn, brugernavn samt tilknyttede elektroniske identifikationsmidler). Derudover sker der en logning af den aktivitet, du foretager dig i forbindelse med brugen af OS2Faktor Login. 

Når du skal ændre dit password til OS2Faktor Login, sker dette ved anvendelse af dit personlige MitID for at sikre, at det kun er dig, som er involveret i processen med skift af password. 

OS2Faktor Login indeholder en selvbetjeningsportal, hvor du, ud over at skifte password, kan suspendere og spærre din erhvervsidentitet. Du kan også selv ophæve en spærring, som du selv har initieret. 

Vilkår 

Jeg accepterer: 

  • At jeg ved aktiveringen af erhvervsidentiteten verificerer mig med mit personlige MitID 

  • At jeg ikke deler erhvervsidentiteten med andre 

  • At jeg giver fyldestgørende og korrekte svar på alle anmodninger om information i ansøgningsprocessen 

  • At jeg holder kodeord og andre loginmidler tilknyttet erhvervsidentiteten fortrolig 

  • At jeg omgående spærrer erhvervsidentiteten, eller at jeg skifter kodeord og andre loginmidler, ved mistanke om at erhvervsidentiteten er blevet kompromitteret 

  • At jeg omgående anmoder om at få min erhvervsidentiteten genudstedt hvis de tilknyttede identitets-data har ændret sig siden udstedelsen 

Jeg medgiver samtidig at jeg er bekendt med kommunens informationssikkerhedspolitikker, og følger disse, samt at jeg er ansvarlig for løbende at holde mig opdateret omkring ændringer i informationssikkerhedspolitikken og afledte retningslinjer. 

Endeligt er jeg bekendt med at jeg kun må anvende erhvervsidentiteten i forbindelse med mit arbejdsmæssige hverv. 

 

Jeg medgiver hermed at være indforstået med nedenstående vilkår for anvendelsen af erhvervsidentiteten.